Dan Andersen

Comedyklubben Skjern: Dan Andersen & Frederik Rosgaard

Dan Andersen

Efter flere år i branchen som hardcore stand-up komiker, gjorde Dan en gang for alle op med fordommen om, at en stand-up komiker står alene på scenen med en mikrofon, da han udvidede genren og tog sin guitar med på scenen. Dan Andersen har gjort sig landskendt med sit spektakulære guitarshow. Han har været med i stort set alt, der er værd at tale om i dansk comedy. Han er kendt for have et virkeligt godt tag i publikum, der elsker mixet af sange og rendyrket stand-up.

Frederik Rosgaard

Den vestjyske Frederik Rosgaard havde sin stand-up debut i 2011 og har siden gjort sig bemærket i både diverse podcasts og på stand-up scenen. I 2013 var han en del af “De Nye Håb” ved Zulu Comedy Galla, og både i 2016 og 2017 var han nomineret til Talentprisen.

Frederik er især blevet rost for sin afslappede og hyggelige facon. Med glimt i øjet og et roligt gemyt kan publikum forvente en eftertænksom komiker, der hverken begiver sig ud i det højlydte eller skabende. Til gengæld er Frederik altid nærværende på scenen, og han tager udgangspunkt i både negative og positive sider fra sit eget liv. Et show med et personligt præg og masser at grine af.

Vært: Valdemar Pustelnik

Siden 2009 har Valdemar optrådt på scener over hele landet. Som en af de få danske komikere herhjemme, optræder Valdemar også på Engelsk, og har bl.a. deltaget på Edinburgh Fringe Festival i 2012, 2013, 2014 og 2015. Valdemar er vært på podcasten “Den dumme dumme quiz”, og spillet med i en række tv-produktioner, bl.a. “Simon Talbots Sketchshow” på TV2 Zulu og “Store Lars”, der vises på TV3 i efteråret 2019.

Valdemar har 4 soloshows i bagagen og spiller i 2019 og 2020 sit nyeste show "Dansk, danskere".

Østergade 14 6900 Skjern

Valdemar Pustelnik

Frederik Rosgaard