Lasse Rimmer

Comedyklubben Holbæk: Lasse Rimmer & Daniel Lill

Lasse Rimmer

Comedyklubben har Lasse Rimmer med på holdet, simpelthen fordi han bare er en af de sjoveste i Danmark. Han er en garvet stand-up-komiker, og hans skarpe hjerne og humor har ført ham omkring som vært på adskillige tv- og radioprogrammer gennem tiden også. En garanti for et godt grin, fordi han forstår at tage de svære ting og gøre dem nærværende og menneskelige. Lasse tør at dele ud af sig selv, når han står på scenen, og derudover er han improviserende imponerende.

Daniel Lill

Daniel Lill er en rutineret og meget tilstedeværende komikere. Han har sine rødder i det jyske og er især kendt for sin sublime publikumskontakt, en herlig mimik og en meget løssluppen og fjollet tilgang til sit materiale. Der bliver improviseret, gakket og fortalt masser af jokes.
Daniel var i 2014 nomineret til Årets Komikertalent under Zulu Comedy Galla.

Vært: Anders Fjelsted

Anders Fjelsted har formået at tage sin barnlige nysgerrighed med ind i sit voksenliv, og det – kombineret med hans snart 25 års erfaring - gør ham til en utroligt dygtig og driftsikker komiker. Han leverer et kanonshow hver gang.

Han viste sine talenter frem i showet “Barnligt voksen” fra 2011 – om det at være gift og familiefar, mens man stadig har et indre barn, der gerne vil ud. Og om den utilstrækkelighed man kan føle ved det. Som titlen på hans næste show afslører, så føler han ikke helt selv, at han er der endnu, for i 2014 udgav Fjelsted showet ”Lige ved og voksen”, hvor han nu var blevet 38 og flyttet i hus med have og hele pivtøjet.

Anders Fjelsted får bare folk til at grine. Altid en garanti for et godt show.

Filmtorvet 1 4300 Holbæk

Anders Fjelsted

Daniel Lill